NemLog-in.dk

Trin 5: Gennemfør test i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen

Før I kan teste jeres eget privilegie, skal I kontakte Digital Fuldmagt-forvaltningen. I kan altid oprette testbrugere og tilgå Digital Fuldmagt-selvbetjeningen i integrationstestmiljøet.

For at kunne teste jeres integration til Digital Fuldmagt, kræver det at I har taget kontakt til Digital Fuldmagt-forvaltningen for at få publiceret jeres fuldmagt i Digital Fuldmagt-selvbetjeningens integrationstestmiljø.

I kan læse nærmere om test i ”Teknisk guide til integration med Digital Fuldmagt” kapitel 9:

Teknisk guide til integration med Digital Fuldmagt (pdf)

I guiden finder I også link til Digital Fuldmagt-selvbetjeningen i integrationstestmiljøet og info om oprettelse af testbrugere.

I kan blandt andet teste, om:

  • jeres valgte metode for udstedelse af fuldmagtsprivilegier, SAML-billet eller API, virker.
  • brugeren kun får den adgang i jeres selvbetjening, som fuldmagten omhandler.
  • I i jeres sagsbehandlingssystem kan slå fuldmagter korrekt op.

Jeres test afhænger af jeres behov og af om jeres fuldmagt er til fx selvbetjening eller kontakt.

OBS: Hvis I vil bruge callback-dataafgrænsning, skal I whiteliste jeres offentlige IP-adresser i NemLog-in. Hvis I endnu ikke har gjort det, kan I udfylde denne blanket:

Blanketten "Whitelisting af IP-adresser

Bemærk, at det kræver login med MitID Erhverv for at udfylde blanketten.