NemLog-in.dk

Release 16

Release 16 er trådt i kraft den 5. marts 2026.

Release 16

Release 16 er trådt i kraft den 5. marts 2026.

Overblik over administratorer i MitID Erhverv

Som bruger i MitID Erhverv bliver det muligt, under Min profil, at få en oversigt over administratorer i sin organisation. Under den nye sektion (accordion) Administratorroller kan brugeren vælge, hvilken type af administrator brugeren ønsker at se. Således kan brugere finde kontaktoplysninger på deres administrator, hvis de fx har brug for hjælp til MitID Erhverv eller har mistet deres brugerID til særskilt MitID.

Målgruppe: Brugere i MitID Erhverv.

MitID-Erhverv.dk: Find ud af, hvem der er administratorer i din organisation

Mulighed for at anvende avanceret søgning for organisationer med færre end 9+ brugere

Organisationer med færre brugere end 9 har ikke mulighed for at anvende avanceret søgning eller se brugeres aktivitet. Med release 16 justeres brugergrænsefladen, så avanceret funktionalitet bliver tilgængeligt for alle organisationer i MitID Erhverv under menupunktet Brugere – også for organisationer med færre end 9 brugere.

Målgruppe: Administratorer i MitID Erhverv.

Diverse vejledninger er justeret med denne nye mulighed, fx:

MitID-Erhverv.dk Opret, redigér, slet eller masseopret brugere i MitID Erhverv

Styring af brugeres mulighed for at søge om rettigheder

Det bliver muligt for administratorer i en organisation under Indstillinger at fravælge, at brugere kan søge om rettigheder i MitID Erhverv. Dette er særligt anvendeligt for organisationer, der benytter IdM API.

Målgruppe: Administratorer i MitID Erhverv.

MitID-Erhverv.dk: Søg om rettigheder

MitID-Erhverv.dk: Tildel eller slet rettigheder

MitID-Erhverv.dk: Justér indstillinger for, hvordan jeres nye brugere skal oprettes i MitID Erhverv

Overblik over brugeres tildelte rettigheder 

I dag har administratorer i MitID Erhverv ikke mulighed for at danne et samlet overblik over, hvilke brugere i organisationen, der har fået tildelt hvilke rettigheder. Det gør det besværligt at administrere brugere og foretage brugerkontrol. Efter release 16 får administratorer mulighed for at fremsøge og filtrere på, hvilke brugere, der har hvilke rettigheder. Det bliver også muligt at trække en liste over brugere baseret på én eller flere valgte rettigheder.

Målgruppe: Administratorer i MitID Erhverv.

MitID-Erhverv.dk: Find ud af, hvilke brugere der har hvilke rettigheder

Nye muligheder for dataafgrænsning af rettigheder og fuldmagter

Det er nu muligt at tilføje dataafgrænsninger til rettigheder/fuldmagter i MitID Erhverv og fuldmagter i Digital Fuldmagt. Dataafgrænsningerne kan konfigureres på to måder afhængigt af, hvilken type validering man ønsker at anvende. Konfigurationen foretages i NemLog-in Administrationen og varetages delvist af Digitaliseringsstyrelsen.

Man kan konfigurere dataafgrænsningerne gennem statisk validering, hvor man som IT-systemudbydere kan definere rammerne for, hvilke udtryk der accepteres, når slutbrugeren skal udfylde dataafgrænsningen. Dette kan fx være en dato eller en sagsafgrænsning, der har et fast udtryk.

Man kan også konfigurere dataafgrænsningerne gennem call-back validering, hvor man som IT-systemudbydere skal angive en URL til IT-systemudbyderens callback-service, hvor NemLog-in, i forbindelse med tildeling af en rettighed eller oprettelse af en fuldmagt, vil hente en liste over de aktuelle værdier for den specifikke dataafgrænsning og den aktuelle bruger. Ud fra denne liste kan slutbrugeren vælge den ønskede dataafgrænsning.

Hvis I overvejer at tage den nye funktionalitet i brug, er I velkomne til at kontakte Digitaliseringsstyrelsen på:

nemlogin@digst.dk.

Vejledningsmaterialet er under udarbejdelse, men der er en beskrivelse af dataafgrænsingen:

Dataafgrænsning i NemLog-in

Målgruppe: Tjenesteudbydere (IT-systemudbydere og IT-leverandører)