For at gennemføre integrationstest har I brug for jeres organisations systemcertifikat.
Testcertifikater bestilles nemmest i MitID Erhvervs integrationstestmiljø eller alternativt via de tilhørende API'er.
MitID Erhverv Integrationstestmiljøet: Certifikatprofiler og certifikater
Følg denne vejledning fra trin 3, efter I har logget ind i MitID Erhvervs integrationstestmiljø, ved at følge linket ovenfor. Det er vigtigt, at I vælger "Systemcertifikat", ikke "Organisationscertifikat" under bestillingen. Husk at pakke certifikatet ud før brug.
MitID-Erhverv.dk: Administrér organisationscertifikat: Bestil et organisationscertifikat
Nøglefilerne, som genereres via MitID Erhverv, er i PKCS#12 format og krypteret med AES-algoritmen. Det kan give ældre software problemer med at læse dem. I givet fald kan man ompakke filerne til en anden krypteringsalgoritme ved brug af værktøjer såsom:
- XCA
- OpenSSL
- andre værktøjer, som svarer til de 2 værktøjer ovenfor.
Rodcertifikatet og udstedende certifikat til test kan hentes fra testcertifikatets .12-fil ved hjælp af relevant software til formålet.
Spærrelister og OCSP services i OCES3 infrastrukturen udstilles ikke fra faste IP-adresser grundet DDOS-beskyttelsen af disse services. Det betyder, at eventuelle firewall regler for udgående trafik i jeres organisation skal defineres på host-navnet og ikke på IP-adresser.