I kan gennemføre trin 2-4 i den rækkefølge, som I ønsker.
Fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen anvendes ofte i selvbetjeninger. Fuldmagter kan også bruges i kontakt til jeres organisation eller i andre sammenhænge.
For at give borgere mulighed for at give eller få jeres fuldmagt i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen skal I definere følgende:
- Hvad der gives fuldmagt til i den fuldmagt, I vil oprette i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen.
- Hvad borgere, der har fået den fuldmagt, får ret til at se eller foretage sig i jeres it-system.
Disse 2 punkter skal stemme overens med hinanden.
Det, der gives fuldmagt til i fuldmagten, skal være statisk
I skal definere en statisk rettighed til den fuldmagt, som I vil oprette. Det vil sige, at det skal beskrive, hvad man må gøre, uden brug af dynamiske data eller specifikke parametre, fx beløbsgrænse, dato, sagsnummer.
Eksempler på statiske privilegier:
- Må se notater fra min hospitalsjournal
- Må bestille attester
- Må søge om boligstøtte på mine vegne
Læs om statiske rettigheder:
En samlet eller flere fuldmagter?
I skal også overveje, om I har behov for én samlet fuldmagt eller flere fuldmagter. Fuldmagterne kan fx give ret til at:
- foretage alle handlinger i jeres it-system (en samlet fuldmagt)
- se udvalgte informationer eller foretage udvalgte handlinger i jeres it-system (flere fuldmagter).
Fælles Medicinkort har fx delt deres medicinside op i 2 forskellige fuldmagter:
- Én fuldmagt til handling (mandat til at træffe beslutninger)
- Én fuldmagt til indsigt (mandat alene til orientering)