De fleste fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen gælder i hele landet, men nogle er kun gyldige i bestemte kommuner eller regioner. Det er fuldmagtsgiverens kommune, der afgør, hvilke fuldmagter der er tilgængelige.
Excel-fil med oversigt over tilgængelige fuldmagter
Digitaliseringsstyrelsen har udfærdiget en Excel-fil, der hurtigt og nemt viser, hvilke fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen der er tilgængelige for borgere i din kommune. Du kan også nemt printe en oversigt direkte fra filen.
Listen skal bruges
- i dialog med borgerne
- som bilag til blanket FD050: Anmodning om Digital Fuldmagt.
Sådan bruger du filen
- Download excel-filen på din computer. Det er vigtigt at downloade filen på computeren for at få alle opdateringerne med.
- Åben excel-filen fra din computer.
- Vælg din kommune i det øverste felt.
- En printvenlig oversigt over fuldmagter, der er tilgængelige i din kommune, bliver dannet.
Senest opdateret den 22. januar 2026
Filen bliver løbende opdateret. Husk derfor at downloade den med jævne mellemrum, så du altid kan få en opdateret liste over tilgængelige fuldmagter i din kommune.